Når der skal søges om familiesammenføring, skal du og det medlem af din familie som skal familiesammenføres oplyse bestemte oplysninger til myndighederne. Det kan være dokumentation for at man har arbejde, bopæl osv. De skal sendes ind med ansøgningen som ofte bliver kaldt FA1 hvis der er tale om en ægtefællesammenføring med en ikke EU-borger. Denne ansøgning vedhæftet med de forskellige bilag skal afleveres personligt i Danmark ved udlændingestyrelsen eller hvis man ikke er i landet til en ambassade i ens hjemland, eller den nærmeste som tilfalder en. Dertil skal det nævnes at alle bilag og dokumenter skal afleveres samlet. Nogle gange tillader de nemlig ikke at man kan eftersende det. Derfor er det vigtigt at bruge checklisten som følger med.
Udover de sædvanlige grundlæggende betingelser med 24års reglen, sikkerhed, fast samliv og boligkravet, er det et krav at begge parter ikke er nærtbeslægtede. Det kunne være hvis man er i familie med hinanden, fx fætre kusiner, og hvis det er tilfældet bliver der givet afslag da udlændingestyrelsen automatisk går ud fra at det er sket ved tvang. I andre dele af verdenen er det helt normalt at blive gift med sin kusine eller fætter, men det er ikke normalt i Danmark, og derfor kan man ikke få familiesammenføring i Danmark hvis man prøver på det med det udgangspunkt.
Der kan være andre elementer i sagen som gør at der bliver rejst mistanke om tvang. Da det er tvang man ønsker at komme til livs. Nogle af de ting som gør at der kan blive rejst mistanke, er hvis man fx ikke begge kommer til interviewet med myndighederne. Den formodning om at der er tale om tvang kan dog modbevises hvis man har flere børn sammen og allerede har et familieliv, eller har haft familieliv i udlandet. Det er derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne eller få hjælp til det, da det kan være uoverskueligt at finde rundt i. Der kan ikke søges om dispensation til et formodet tvangsægteskab. Hvis man kommer frem til at ægteskabet er sket uden tvang skal tilknytningskravet også opfyldes.
Tilknytningskravet plejede at være på 28 år, men er blevet nedsat til 26 år. Tilknytningen til Danmark skal være større end den til hjemlandet. Som udgangspunkt plejer man at sige at begge parters ophold tilsammen skal være større i DK end hjemlandet. Det vil sige at man skal have boet i Danmark en del år før det kan lade sig gøre at blive familiesammenført. Hvis man har fået ophold i Danmark som flygtning, skal man vente 3 år efter man har opnået permanent opholdstilladelse før man kan komme til at søge. En permanent opholdstilladelse tager 5 år at opnå, så det ender man at blive 8 år før man kan komme til at søge familiesammenføring.
Folk der ikke er danske, eller flygtninge, skal leve op til nogle krav som fx at have arbejdet i mindst 3 ud af de sidste 5 år. Det er en betingelse som heller ikke kan dispenseres fra medmindre særlige grunde taler herfor. Se en forklaring her.
I skal begge være fysisk tilstede når ansøgningen bliver afleveret, og det er sådan at man får det der hedder processuelt ophold når man har afleveret ansøgningen, hvilket betyder den person som er ansøger godt kan blive i Danmark så længe myndighederne behandler ansøgningen. Ansøger må dog ikke arbejde i Danmark mens de venter på et svar, men må til gengæld godt modtage dansk undervisning på de steder som tilbyder dette, og ellers er der heller ikke noget for at modtage imod betalt undervisning.
Hvis du eller i har flere spørgsmål er i velkommen til at se på www.nemfamiliesammenfoering.dk og kontakte os for hjælp til netop din sag.