For mange er sommeren den bedste tid på året, når der vel og mærke er solrigt vejr. Men for mange sportsfans kan sommeren være lang og kedelig. I sommermånederne går mange af de populære sportsgrene som fodbold- og håndboldligaerne nemlig på pause, og vender først tilbage i løbet af august-september.
Hvis du har svært ved at vente helt indtil denne tid, er der dog heldigvis nogle andre spændende sportsgrene, du kan følge med i på TV, mens du venter. Læs videre nedenfor og få tips til 3 sportsgrene, du måske kan åbne øjnene op for og blive interesseret i at følge fremover.
1) Tennis
Tennis kan være en rigtig intens sport, især når det gælder de store Grand Slam turneringer som Wimbledon og US Open. Her konkurrerer de allerstørste tennisstjerner mod hinanden; i mændenes turnering er der altid kamp til stregen mellem Andy Murray, Rafael Nadal og Roger Federer, mens den kvindelige turnering domineres af topspillere som Angelique Kerber, Karolina Pliskova og Venus Williams.
Wimbledon ’17 afholdes fra den 3. til 16. juli i London. Ved sidste års Wimbledon gik sejren for herrernes turnering til Andy Murray, mens Serena Williams blev Wimbledon champion for syvende gang på kvindernes side.
Serena Williams er ikke med ved dette års Wimbledon på grund af graviditet. Tjekkiske Karolina Plitskova er den nye favorit til at vinde kvindernes Wimbledon hos bet365, med odds 7.00. Danske Caroline Wozniacki har derimod odds 34.00 for at løbe af sted med sejren.
“Caroline Wozniacki @ US Open” (CC BY 2.0) by karlnorling
2) Tour de France (cykling)
Tour de France er verdens mest berømte cykelløb. Hver sommer kan man følge nogle af verdens bedste cykelryttere, der kæmper om at vinde de forskellige etaper, der indgår i løbet – især den sidste, afgørende og klassiske etape, der ender på Champs Élysées i Paris.
I 2017 Tour’en er der i alt 21 etaper. Løbet starter i Düsseldorf og slutter som altid i Paris. I de seneste to år har det været briten Chris Froome, som er løbet af sted med titlen som Tour de France vinder. Froome er også favorit til at blive vinder i år, med odds 2.25.
Tour de France afholdes i 2017 fra 1. til 23. juli. Udover at se de største cykelryttere som Chris Froome, Richie Porte og Nairo Quintana konkurrere mod hinanden, kan man som altid også opleve de mange smukke landskaber, som rytterne cykler igennem under de forskellige etaper.
3) Formel 1 (motorsport)
Hvis du interesserer dig for biler, burde du helt sikkert prøve at følge med i et af de mange Formel 1 løb, som holdes året igennem – heriblandt også om sommeren.
Formel 1 er den mest berømte motorsport i verden, og der er altid fart over feltet når top-racerkørere som Lewis Hamilton (Mercedes), Sebastian Vettel (Ferrari) og Valtteri Bottas (Mercedes) giver hinanden kamp til stregen. Du har også mulighed for at følge det danske talent, Kevin Magnussen, som kører for det nye hold, Haas F1.
I løbet af sommeren vil der blive afholdt flere F1 løb, heriblandt Azerbaijan Grand Prix den 25. juni, Austrian Grand Prix den 9. juli, British Grand Prix den 16. juli og Hungarian Grand Prix den 30. juli.
Det var altså de tre sportsgrene, du kan følge med i denne sommer, mens du venter på at din yndlings fodboldliga (eller hvilken anden sportsgren, du nu følger med i) begynder igen efter sommeren. Hvem ved – måske bliver du så hooked på en af overstående sportstyper, at du vil begynde at følge med i dem permanent, efter du har opdaget dem.