I 1733 blev forløberen til barnevognen udviklet. Den var en slags klapvogn som engelsk Hertug benyttede til at køre sine børn rundt i sin fine have. Den var lavet i kurveflet og lå på et skelet af træ med hårde træhjul. Underligt nok blev de ikke skubbet, men trukket af fx en ged eller pony.
Først i 1850 kommer den barnevogn som vi kender den i dag. Den bliver kommercialiseret først i USA. Ganske langsom udvikles de med bremser, paraply, kaleche, førerbøjle, undervogn mv.
Først i 1900-tallet kommer de første vogne i metal. Strukturen forbedres, så de bliver lettere og mere robuste. Vejene dengang var jo ikke som i dag. Kun de rige og royale havde råd til disse barnevogne.
Man arbejder i disse år også med at lave selve sengen vendbar, så barne kan kigge både fremad og mod forældrene. Man gjorde også hjulene ”uafhængige af hinanden”, så man kunne dreje nemmere og manøvre i ujævnt terræn.
Omkring 1920 bliver barnevognen prismæssigt tilgængelig for et brede publikum. Samtidig er kvaliteten nu så god at man kan sammenligne den med nutidens barnevogne og se ligheder.
Først efter krigen i midten af 60’erne sker næste udvikling. En Englænder udvikler en paraplyklapvogn og den statiske barnevognskasse
De store barnevogne bliver nu fremstillet i lettere udgaver og gøres mere transportable i biler og skibe.
Den industrielle æra
Så kommer den industrielle æra for alvor. Det kæmpes om markedet og produktudvikles og markedsføres som vi kender det i dag. Affjedring er den første hotte game changer i branchen. Babyliften introduceret i alle babybarnevogne. Så kan man tage babyen med sig uden af vække ham. Barnevogne er stadig meget dyre og genbruges til de er helt nedslidte og reparationsbutikker er ofte brugt. Mange har også kun råd til en brugt, så brugtvognspriserne holdes højt oppe.
SilverCross med de overlappende hjul, som i dag i Danmark anses som en flot retrovogn vinder frem. De er Ferrariudgaven inden for barnevogne og de hippe og rige SKAL have en sådan importeret fra England.
Tvillingebarnevognen kom til i start 80’erne og blev et hit hos flerbørnsfamilierne og dagsinstitutionerne. Idag kan du ikke bare få en tvilligebarnevogn, men nu fås de op til sekslinge-vogne
Kombivogne er også vundet frem de sidste 10 år. De kan både agere klassisk barnevogn, dog med begrænset liggemål, og senere når barnet vokser, konverteres om til en traditionel klapvogn.
Blandt de førende mærker er i dag danske Odder og Trille, samt svenske EmmaLjunga. De har siddet på størstedelen af salget herhjemme i mange år. Flere større varehus, fx Bilka sælger også gode og billige, men ukendt barnevogne.
Rygstøtte er typisk noget vi kender fra klapvogne, hvor man kan regulere vinklen, så barnet både kan følge med eller ligge mere ned, hvis det skal hvile. Sammenklappelige ”trekanter” er et af de nyere påhit, som kan give børne rygstøtte i barnevogne. Trekanten placeres under hynden og kan drejes så man kan justere vinkel barnet skal sidde i.
Barnevognsseler er også blevet et hit i takt med sikkerheden er kommet i fokus. En god barnevognssele opfylder lovens krav til sikkerhed og tillader at barnet stadig kan bevæge sig frit og at deres krop kan ånde igennem materialet.
De skøre alternativer
Babyjoggeren kommer frem i takt med løbebølgen og man kan nu motionere og samtidig have sit barn med. Det er smart og den lette udgave er bekvemt for løbere, som giver babyjoggeren god feedback. Med kun 1 stort forhjul er den sikker og med håndledsrem smutter den ikke fra dig, hvis du skulle snuble.
Roller Buggy’en er den nyeste opfindelse inden for barnevogne. Til de små praktiske ture i storbyen, hvor man ikke gider at bakse med en barnevogn eller klapvogn er Roller buggy’en både nemmere og hurtigere.
Og hvem ved hvad fremtiden bringer. Kommer der internet i vognene, så man kan se på sin telefon alt om hjerterytme, søvnrytmer, temperatur, fugtighed osv.